Hvorfor møder vores udskoling kl. 9?

Fra skoleåret 2022/23 møder vores 7.-10.-klasser kl. 9 mandag til fredag. Hovedformålet er at øge både trivsel og læringen hos  vores elever.

14-17-årige har brug for 8-10 timers søvn hver nat, men mange unge sover for lidt -også mindre end de selv mener, de har brug for.

Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 viser, at 4 ud af 10 danske 15-årige sover mindre end 8 timer hver nat, og at 7 ud af 10 unge føler sig trætte flere gange om ugen. En undersøgelse på landets ungdomsuddannelser afslører, at 21% sover mindre end 6,5 timer pr. nat.

Rapporten dokumenterer også, at dårlig søvn og ringe trivsel går hånd i hånd. Unge med søvnproblemer har oftere symptomer på blandt andet depression og stress.

Konsekvenserne ved for lidt søvn

Læring

At få for lidt søvn går bl.a. ud over vores indlæring, fordi  vi bliver ringere til at absorbere ny viden. Når vi lærer nye ting, lagres det i hippocampus, hvor pladsen er begrænset. I søvnen overflyttes den ny viden til den mere permanente plads i cortex. Sover vi ikke dybt nok og længe nok, bremses overførslen og der bliver ikke plads til ny læring. Så bliver vi ringe til at absorbere ny viden.

Dr. Avi Sadeh, en af verdens førende søvnforskere, undersøgte tilbage i 2003, hvordan søvn påvirker børns evner i skolen. Han delte 77 skolebørn op i 2 grupper. Den ene gruppe fik 30 minutters mere søvn end normalt. Den anden fik 30 minutter mindre. Efter 3 dage målte han præstationerne i de to grupper: Den gruppe, som sov mere, klarede sig markant bedre end den gruppe, der havde sovet mindre. Faktisk svarede det til forskellen mellem en 4.klasses-elev og en 6.klasses-elev. En times tabt søvn kostede mere end to års kognitiv udvikling, altså to klassetrin.

Molekylærbiologen John Medina fortæller i sin bog "Brain Rules", at hvis en gymnasieelev får begrænset sin søvn til lige under 7 timer i hverdagene og cirka 7,5 timer i weekender, så vil elevens præstationer ende blandt de laveste 10%.

 

 

Chrisser

Trivsel

På Th. Langs siger vi ligesom Chris Macdonald, at konsekvenserne ved for lidt søvn er STUPID, fordi man bliver...

S-tresset: Når søvnen sejler, frigiver vi mere af stresshormonet, kortisol. Derfor kan vi blive mere påvirkelige og få flere humørsvingninger, og vi kan blive mere frygtsomme og mere nervøse.

T-ræt: Logisk nok bliver man træt, når man ikke sover nok. I løbet af dagen ophobes signalstoffet Adenosin, som er med til at give os træthedsfølelse. I søvnen nedbrydes stoffet, og vi  føler os friske, men sover vi ikke nok, nedbrydes stoffet ikke, og træthedsfølelsen bliver i kroppen. Flere videnskabelige undersøgelser finder desuden en sammenhæng mellem søvnmangel og søvnproblemer.

U-sympatisk: Vores sociale intelligens bliver ringere, når vi mangler søvn. Vores ansigter producerer f.eks. ikke de diskrete, nonverbale signaler, som viser, at vi er glade for at være i andres selskab. Desuden bliver vi ringere til at opfatte andres nonverbale signaler.

P-essimistiske: Vi får tendens til at fokusere på det negative, når søvnen skrider. Vi bliver nemmere i dårlig humør og mister evnen til at være optimistiske.

I-rriteret: Når vi mangler søvn, vil ting, som normalt ikke irriterer os, blive til irritationsmomenter, og ting, som vi normalt finder småirriterende, kan blive direkte ubærlige.

D-eprimeret: Når vi ikke får nok søvn, kan vi komme til at opleve mindre glæde og mindre motivation. Vi kan få tendens til det, der kaldes ruminering; en slags grublen, tankemylder eller dvælen ved ting, som er gået galt, kan gå galt eller kunne have gået bedre.

(Kilde: Macdonald, C (2020). Ikke til forhandling. 2020)

Manglende søvn har også betydning for vores fysiske helbred. I løbet af søvnen genoprettes de celler, der nedbrydes i løbet af dagen. Man siger, at kroppens rengøringshold går i gang om natten, fordi man i søvnen får fjernet en række af de farlige giftstoffer, man helt naturligt har ophobet i løbet af dagen. Men får "rengøringsholdet" ikke tid nok til at arbejde, vil disse processer ikke blive færdiggjort.

Skal de ikke bare slukke for den skærm?

De forskellige skærme - tablets, mobiler osv. har på mange måder haft en stor betydning for vores liv også i forhold til vores søvn, men det er ikke den eneste grund til, at søvnen sejler for mange.

Fra man er 13  til 21 vil man typisk opleve et såkaldt "faseskifte", som består af to hovedfaktorer. Den ene er, at teenagere oplever en forsinkelse i udløsningen af søvnhormonet, melatonin, som basalt set fortæller hjernen, at det er tid til at sove. Når lyset næste morgen rammer os, bremses melatoninproduktionen og hjernen får besked om, at det er tid til at stå op.

Hos voksne går melatoninproduktionen i gang omkring kl. 22, og man bliver søvnig en halv time senere. Hos teenagere rykkes denne fase, og melatoninproduktionen går først i gang omkring midnat. De kan derfor ikke nå at få de mellem 8-10 timers søvn, de har brug for. Man kan sige, de går fra at være a-mennesker til b-mennesker i den periode.

På samme måde sker der en forsinkelse i den mekanisme, som hjælper vores hjerne til at være vågen og opmærksom. Cirka en halv time før vi skal vågne, får vi et præcist timet skud kortisol. Udløsningen af det - og aktiveringen af det såkaldte opvågningsdrive, en proces der skaber følelsen af at være frisk, forsinkes på samme måde hos teenagere. Hos voksne frigives kortisol omkring kl. 06.30, mens opvågningsdrivet går i gang kl.7. Hos teenagere vil opvågningsdrivet ofte ikke være aktiveret før kl. 9.30 eller så sent som 10.30.

Projektet -og de gode råd.

På Th. Langs skole har vi valgt, at den senere mødetid ikke skal stå alene. Vi har holdt oplæg om projektet for forældre og elever. I foråret 22 havde vi besøg af Chris Macdonald, som holdt foredrag for os i Jysk Musikteater om søvnens vigtighed, og bl.a. også hvad der ødelægger vores søvn. Chris Macdonald gav os tre gode råd, som forbedrer søvnen. Råd, som vi opfordrer vores elever til at følge.

3 things.

Gå i seng på samme tid hver dag inklusiv weekend +/- 30 minutter.

Forskning viser, at teenagere faktisk kan skubbe lidt til produktionen af søvnhormoner, hvis de går i seng på regelmæssige tidspunkter. Desværre kan den faste sengetid ikke tilsidesætte faseskiftet, som er evolutionært bestemt.

Stå op på samme tid hver dag inklusiv weekend +/- 30 minutter. 

Det at gå i seng på samme tidspunkt og stå op på samme tidspunktt, handler om at skabe en god og stabil døgnrytme. Det kan medvirke til, at man har lettere ved at falde i søvn. Med rutinen kan man sige, at kroppen lærer, hvornår den skal regne med at blive træt.

Hvis man f.eks. er vant til at stå op kl. 7.30 på hverdage, men en lørdag pludselig først står op kl. 11 om formiddagen, så vil man selvsagt ikke være træt allerede kl. 23 , men måske først kl. 3 om natten. Så sover man tilsvarende længere søndag morgen og har igen svært ved at falde i søvn søndag aften, og så har vi  balladen mandag morgen.

Sluk alting 1,5 timer før du skal sove.

Problemet er, at brug af f.eks. smartphone påvirker søvnen negativt. Når vi udsætter hjernen for det, der minder om dagslys på et tidspunkt, hvor vi faktisk skal sove, vil hjernen tænke, at nu er solen oppe, så den ikke skal sove endnu. Forsøg har vist, at når man fjerner det blå lys i 3 timer op mod sengetid, øges melatoninproduktionen med hele 50%.

"Kan vi ikke bare bruge Night Shift-funktionen?" har både forældre og elever spurgt, men med Night Shift funktionen tændt vil  melatoninniveauet stadig være reduceret til et niveau, at det kan påvirke søvnen.

Vi opfordrer til, at vores elever får mobilen helt ud af værelset om natten, ikke mindst fordi undersøgelser viser, at hver tredje ungt mennesker flere gange om ugen får afbrudt sin søvn, fordi han/hun skal tjekke noget på de sociale medier eller bare tjekke nyheder.

De gode erfaringer

I vores arbejde med projektet om senere mødetid, har vi i sagens natur læst rigtig meget materiale, ikke mindst om andre skolers forsøg med senere mødetid. Bl.a. har forsøg på en high school i Seattle vist, at en senere mødetid havde en gavnlig effekt på både karakterer og fravær, ligesom et forsøg på United States Air Force Academy har vist en tydelig sammenhæng mellem læring og mødetid. Andre amerikanske forsøg viser, at eleverne mærker en positiv forandring i forhold til trivsel.

Vi har i vores projekt sparret en del med organisationen Just Human, hvis formål er at inspirere til bedre trivsel i ungdomslivet, så flere kan leve sunde og gode liv. Via dem har vi fået kontakt til Islev Skole, som i nogle år har kørt et projekt med senere mødetid for skolens 7. og 8. klasser i 8 uger. I foråret 2021 påbegyndte efterskolen True North et projekt, hvor eleverne fik rykket deres mødetid. I podcasten Dybt Godnat med Peter Falktoft fortæller lærere og elever deres erfaring fra projektet. Vi anbefaler at høre den, fordi den på fremragende vis fortæller om de positive forandringer, lærere og elever har oplevet.

Vi vil gerne takke begge skoler for deres videns- og erfaringsdeling. Den har været uvurderlig og et vigtigt element i udviklingen af vores projekt.

Dybtgodnat
Skærmbillede (261)

Senere mødetid på Th. Langs

Vores udskoling møder i dag kl. 9. Som en forsøgsordning kan de gå forbi og  få lidt morgenmad: en bolle, lidt frugt osv.

For at følge om den senere mødetid har de ønskede effekter, udfylder vores elever, når timen starter, en lille søvndagbog i form af app'en hvil, udviklet af den sundhedsteknologiske virksomhed Enversion, som vi i foråret 22 indgik et samarbejde med.

Men når de møder senere, må de jo få senere fri?                                                  ... er en af de kommentarer, vi  oftest har fået. Fritidslivet med aktiviteter, fritidsjob og venner er værdifuldt. Derfor får vores elever ikke senere fri, undtagen om fredagen hvor de får fri 14.30 i stedet for 14.00. Det har kunnet lade sig gøre ved at lave om på skemastrukturen, som har ført til, at det samlede timeantal er gået en smule ned. Dog ikke i en grad som vi forventer har betydning for læringen.