Hvorfor møder vores udskoling kl. 9?

Fra skoleåret 2022/23 møder vores udskoling kl. 9 mandag til fredag.

14-17-årige har brug for 8-10 timers søvn hver nat, men mange unge sover for lidt -også mindre end de selv mener, de har brug for.

Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 viser, at 4 ud af 10 danske 15-årige sover mindre end 8 timer hver nat, og at 7 ud af 10 unge føler sig trætte flere gange om ugen. En undersøgelse på landets ungdomsuddannelser afslører, at 21% sover mindre end 6,5 timer pr. nat.

Rapporten dokumenterer også, at dårlig søvn og ringe trivsel går hånd i hånd. Unge med søvnproblemer har oftere symptomer på blandt andet depression og stress.

Konsekvenserne ved for lidt søvn

Det har en lang række af negative konsekvenser, at få for lidt søvn, både fysisk og psykisk.

Fysisk -genopretning af celler, fjernelse af giftstoffer.

Indlæring: Når vi ikke sover nok, bliver vi ringere til at absorbere ny viden. Når vi lærer nyt, lagres det i et område at hjernen, hippocampus, hvor lagerpladsen er begrænset. Derfor flyttes det -når vi sover længe nok og dybt nok -over i et andet område, hvormed der sker en konsodelidering af det lærte.

S-tresset: Når søvnen sejler, kan vi pga. forøget frigivet stresshormon bliver mere påvirkelige, når det kommer til humørsvingninger, mere frygtsommer og nervøse.

T-ræt: Logisk nok bliver man træt, når man ikke får  sovet nok. Vi ophober

I løbet af dagen, når vi er aktive, ophober vi løbende giftstoffet Adenosin, som bl.a. er kendetegnet ved at give os en træthedsfølelse. Når vi sover længe nok og dybt nok, nedbrydes Adenosin-niveauet og vi føler os friske. Derudover finder flere videnskabelige undersøgelser, at der er en sammenhæng mellem søvnmangel og søvnproblemer.

U-: Vores sociale intelligens bliver ringere, når vi mangler søvn. F.eks. producerer vores ansigter ikke de diskrete, nonverbale signaler, som viser, at vi er glade for at være i andres selskab. Vi bliver også ringere til at aflæse signaler fra andre og andres følelser.

Pessimisme.: Når søvnen skrider, får vi tendens til at fokusere på det negative. Ting, som i andre sammenhænge ville blive betragtet som positive, bliver i søvnmanglen noget negativt.

Irritation:  Vi opfatter andre som en byrde.

Deprimeret. Når vi ikke får nok søvn, kommer vi til at dvæle for meget ved ting som er gået skidt eller som kunne være gået bedre. Denne ruminering begrænser sig ikke kun til fortiden, men også til bekymringer for nuet og fremtiden.

Præfrontale, kortikale funktioner: bliver dårlige til at vurdere risici.

Skal de ikke bare slukke for den skærm?

Melatoninproduktion.

Melatonin bruges basalt set til at fortælle vores hjerne, om det er nat eller dag, en slags signal om at det er tid til at sove. Når lyset rammer os om morgenen, vil melatoninbremsen blive trukket, og vores krop og hjerne får besked om, at nu er det tid til at søvnen slutter.

3 things

3 ting for at forbedre din søvn.

Sluk skærmen: Normalt vil der blive frigivet søvnhormonet melatonin, når vores SNC (suprachiasmatic nucleus) registrerer, at mørket begynder at falde på, men når vi befinderos i en oplyst stue, holdes melatoninbramsen nede.

Søvnpres: adenosin-

De gode resultater

Søvn: Går de så ikke bare en times senere i søvn?

 

Den ekstra søvn har en positiv indflydelse på læringen: UAFA karakterer

Trivsel