Fælles om børne- og ungelivet

Vi er en del af Fælles om børne- og ungelivet i Silkeborg Kommune, hvor 17 udskolingsskoler arbejder med samme  indsats. Det er en landsdækkende indsats som Trygfonden og Sundhedsstyrelsen står bag, hvor der arbejdes for at mindske og ændre rusmiddelkulturen blandt børn og unge over tid.

Skolen, forældre og lokalsamfund tager ansvar for ”vores børn”, ved at være beskyttende faktorer.

Fælles om børne- og ungelivet arbejder for at skabe et godt, sjovt og trygt ungeliv præget af sunde fællesskaber,  tydelige og voksne og mindre risikoadfærd (alkohol, tobak/nikotin og andre rusmidler).

Indsatsen er vigtig, fordi den hjælper med at styrke trivsel, fællesskab og tryghed. Når voksne samarbejder og sætter fælles retning, bliver det lettere at forebygge mistrivsel, ensomhed og risikoadfærd blandt børn og unge. 

Skolen bruger data til at få viden om elevernes hverdag, trivsel og fællesskaber. Data kan bruges til at se, hvad der fungerer godt, og hvor der er behov for at sætte ind. På den måde kan skolen og samarbejdspartnere målrette deres arbejde, så børn og unge får de bedst mulige betingelser for et godt, sjovt og trygt ungeliv, hvor rusmidler fylder minimalt. 

Læs mere om indsatsen her: Læs om Fælles om børne- og ungelivet her