På Th. Langs lærer vores elever at tænke selvstændigt, og vi behandler hinanden med respekt. Vi har med andre ord et gensidigt respektfuldt forhold til hinanden – voksne som børn. Elever lærer nemlig mere og udvikler sig bedre, når de trives.
Vi har kun én klasse på hver årgang med max. 44 elever – her er altid som minimum 2 lærere i klassen. Det giver fællesskabsfølelse og tryghed, at børnene ikke er delt på flere klasser. Der er bedre muligheder for at finde én, man fungerer godt sammen med, og børnenes muligheder for at danne relationer og forme venskaber øges. Hver enkelt elev er vigtig og har sine styrker at byde ind med. Vi prioriterer derfor aktiviteter, der dels styrker den enkelte, men også styrker fællesskabet.
Vi har en lang række traditioner, som vi vægter højt. F.eks. tager vi hvert år på lejrskole, og i 8. eller 9. klasse har vi udveksling med en klasse i et sydeuropæisk land. For tiden udveksler vi med to sprogskoler i Cesena i Italien.
Vi arbejder hver dag med trivsel blandt andet i faget TLF (trivsel, læsning og faglighed), og 2 gange om året sætter vi trivsel på skemaet i et længere forløb i vores projekttimer. Vi har i det hele taget et stort fokus på trivsel.
Minimum 2 gange om året har klasselærerne trivselssamtaler med eleverne.
I skoleåret 2022/23 begyndte vores elever i 7. til 10. klasse at møde kl. 9.00. Formålet med den senere mødetid er at øge både trivsel og læringen hos vores elever. 14-17-årige har brug for 8-10 timers søvn hver nat, men mange unge sover for lidt. VIVE-rapporten fra 2022 viser bl.a., at andelen af 15-årige, der får for lidt søvn, er steget fra 47% til 59%.
Det går udover indlæringen, når vi får for lidt søvn, fordi vi bliver ringere til at absorbere ny viden. I et forsøg begrænsede molekylærbiologen John Medina en gruppe gymnasielevers søvn til 7 timer i hverdagen og 7,5 time i weekenden. De lå før eksperimentet blandt de højeste 10% i forhold til karaktergennemsnit, men endte blandt de 10% laveste.
For lidt søvn kan også gå ud over trivslen, bl.a. kan man blive mere nervøs, den sociale intelligens kan skride, man får tendens til at fokusere på det negative, bliver mere irriteret og man kan komme at føle sig mindre glad og mindre motiveret.
Sidst men ikke mindst kan manglende søvn have en negativ betydning for vores fysiske helbred.
Forskellige skærme – tablets, mobiler osv. har haft stor betydning for vores liv også i forhold til vores søvn, men det er ikke den eneste grund til, at søvnen sejler for mange.
Fra man er 13 til 21 år vil mange teenagere opleve et såkaldt “faseskifte”. Det består bl.a. i en forsinkelse i udløsningen af søvnhormonet, melatonin, som basalt set fortæller hjernen, at det er tid til at sove. Når morgenlyset rammer os, bremses melatoninproduktionen, og hjernen får besked om, at det er tid til at stå op.
Hos voksne går melatoninproduktionen i gang omkring kl. 22, og man bliver søvnig ca. en halv time senere. Hos teenagere går melatoninproduktionen først i gang omkring midnat. Hvis de møder kl. 8, kan de således ikke få de 8-10 timers søvn, de har brug for.
Cirka en halv time før vi skal vågne, får vi et præcist timet skud kortisol. Udløsningen af det – og aktiveringen af det såkaldte opvågningsdrive, en proces der skaber følelsen af at være frisk – forsinkes på samme måde hos teenagere. Hos voksne frigives kortisol omkring kl. 06.30, mens opvågningsdrivet går i gang kl. 7. Hos teenagere vil opvågningsdrivet ofte ikke være aktiveret før kl. 9.30 eller så sent som 10.30.
Den senere mødetid står selvfølgelig ikke alene. Vi snakker løbende med både forældre og elever om gode søvnvaner. Vi anbefaler, at man følger disse tre råd:
Men når de møder senere, må de jo få senere fri? … er én af de kommentarer, vi oftest får. Fritidslivet med aktiviteter, fritidsjob og venner er værdifuldt. Derfor får vores elever ikke senere fri. Det har kunnet lade sig gøre ved at lave om på skemastrukturen, som har ført til, at det samlede timeantal er gået en smule ned. Dog ikke i en grad som vi forventer har betydning for læringen.
Vi har samarbejdet og samarbejder stadig med organisationen Just Human, som bl.a. står bag forløbet Reloadme. Man kan læse mere om søvn, dens betydning og hvorfor senere mødetid giver mening på deres hjemmeside.
Motivation er det allervigtigste i forhold til læring. Derfor vil dit barn, når det starter i 0. klasse, møde en legende og eksperimenterende tilgang til læsning. Som udgangspunkt arbejder vi med lydmetoden i forbindelse med læseindlæringen/-afkodningen. Den dialogiske oplæsning er ét af værktøjerne til at træne læseforståelsen.
0. – 6. klasse starter dagen med læsebånd. Det er en dejlig start på dagen, og alle får trænet læsemusklen. Desuden præsenterer både lærerne og klassekammeraterne bøger, serier og genrer. Alt sammen for at motivere og skabe læselyst og interesse for bøgernes univers.
Læsning er vigtigt i alle fag. På Th. Langs skole er der især brug for at kunne læse selvstændigt, fordi vores blokundervisning indebærer en projektorienteret tilgang til læring. Dermed skal den enkelte elev og gruppe selv være opsøgende med hensyn til relevant læsestof. Lærerne er naturligvis klar med råd og vejledning, men det kræver dog en vis grad af selvstændighed.
Vi vægter især læsestrategier (f.eks. nærlæsning, oversigtslæsning, punktlæsning mm) fra 3. klasse. I de ældre klasser arbejder vi ligeledes med multimodale tekster og vigtigheden i at kunne samle og bearbejde informationer fra grafer, illustrationer, fakta-bokse, forskellige teksttyper mm.
På mellemtrin og i udskolingen arbejder vi konstant på, at eleverne bevarer læseglæden og får plads til bøgerne sammen med sociale medier, fritidsaktiviteter mm.
I marts 2020 modtog vi 400.000 kr. fra Egmont Fonden til at opstarte vores egne læsegrupper i indskolingen (og med tiden på alle årgange). Formålet er både at skabe læselyst men også at arbejde med børns trivsel gennem litteraturen. Dette foregik i samarbejde med pædagogisk konsulent Kristina Grindsted og adskillige gæstelærere.
Indskolings- og mellemtrinslærerne arbejdede over en 4-årig periode med bl.a. litteratur og det at åbne den litterære verden for eleverne -både for at skabe læselyst og for at fremme trivsel og empati gennem det skønlitterære univers.
Vi følger det enkelte barns læseudvikling tæt fra 0. klasse til og med 10. klasse. Allervigtigst er den daglige kontakt mellem elev og lærer, men også forældrenes indsats i forhold til at læsetræne i hjemmet.
Alle elever bliver testet to gange årligt, hvorefter klassens lærere efterfølgende afholder en læsekonference med en læsevejleder. Her udarbejder vi bl.a. handleplaner for, hvordan der skal arbejdes med de elever, der har svært ved at tilegne sig læse- og skrivekompetencer.
På Th. Langs Skole har vi stor succes med at opdage elever med dysleksi i en tidlig alder. Jo før, jo bedre, så den enkelte elev kan blive en kompetent bruger af de IT-kompenserende læse- og skriveværktøjer på mellemtrinnet. Nogle gange endda allerede i indskolingen.
Dysleksi vil aldrig spænde ben for den enkeltes uddannelsesdrømme, hvis blot eleven er fortrolig med de it-kompenserende værktøjer. Hvert år afholder læsevejlederne IT-kursus, én lektion om ugen i 10 sammenhængende uger, hvor elever fra 3.-10. klasse med læse- skriveudfordringer bliver superbrugere af de IT-kompenserende værktøjer. Desuden tilbydes eleverne timer individuelt eller i grupper sammen med læsevejlederen, hvis de har yderligere brug for hjælp til ST, læsestrategier mm.
Vi ønsker at fremme den funktionelle læsefærdighed, der defineres således: At eleverne er i stand til at læse mange forskellige tekstgenrer hurtigt med forståelse og indlevelse.
Vi vil med denne læsepolitik opkvalificere elevernes læseundervisning, så vore elever opnår de faglige, personlige og kulturelle kompetencer, som er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse og hermed blive rustet til at deltage i samfundet som demokratiske verdensborgere.
Med læsestrategien ønsker vi også at sætte fokus på forskellige indfaldsvinkler til arbejdet med læsning. Vores fornemmeste mål er både at skærpe elevernes funktionelle læsefærdighed men også at øge deres læselyst og læseglæde.
Læsestrategien skal sikre en kvalificeret undervisning på alle klassetrin med en naturlig progression igennem hele skoleforløbet. Her skal det fremhæves, at læsning og skrivning er ligeværdige elementer i den samlede læseudvikling og dermed af lige stor betydning for den funktionelle læsefærdighed.
Læsestrategien skal endvidere sikre de børn, som har problemer med at lære at læse. Dette sker igennem et øget fokus på evaluering af eleverne læseudvikling allerede fra 0. kl. og hele skoleforløbet igennem. Vi ved, at en tidlig indsats over for børn med læseproblemer minimerer behovet for specialundervisning senere i skoleforløbet, hvorfor dette arbejde i indskolingen har højeste prioritet.
For at hæve elevernes funktionelle læsefærdighed vil vi styrke forældresamarbejdet på denne front. Den træning, som alle elever har brug for hver dag, kan kun få de optimale betingelser i et godt samarbejde med forældrene. Det er nemlig forældrene, der i en travl hverdag, skal skabe rammerne for den daglige træning hjemme. Derfor deltager læsevejlederen med et oplæg ved 0. klasses forældremøde, således at forældrene føler sig klædt på til at varetage denne opgave.
At eleverne bevarer læseglæden og øger deres indlevelse og indsigt i litteraturen.
At eleverne gennem god læseundervisning er i stand til at læse og forstå fagtekster, herunder multimodale tekster. Udvikling af elevernes faglige læsning er ikke kun dansklærernes opgave, her skal alle faglærere være opmærksomme og målrettet undervise i fagenes termer
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 9. Klasse er i stand til at:
Følg med på vores Facebook og hold dig opdateret angående nyheder og begivenheder på Th. Langs.
På Th. Langs er der plads til forskellighed, medbestemmelse og kreativitet. Eleverne arbejder emneorienteret og med projekter lige fra børnehave til 10. klasse.
