Musiklærer på Th. Langs Skole

Vil du være med til at videreudvikle og sætte retningen for de musiske aktiviteter på Th. Langs – både i undervisningen og til vores arrangementer – og vil du være med til at sætte dit aftryk når vi, i løbet af skoleåret 25-26, går i gang med en større renovering af blandt andet vores musiklokaler støttet af A.P. Møller Fonden, så er du måske den, vi søger.

Vi kan tilbyde et udviklende læringsmiljø med et godt kollegialt samarbejde og masser af lærelystne elever.

I skemaet skal vi have dækket musik, primært på mellemtrinnet. Der vil selvfølgelig også være timer i andre fag, som du kan byde ind med, men er du mere interesseret i at kombinere undervisningen med timer i vores SFO / Klub, kan det også komme i spil.

Emne – og projektundervisning indgår som en fast del af skemaet.

Th. Langs Skole er en fri grundskole i hjertet af Silkeborg, med 70 ansatte og ca. 400 elever fordelt på 0. – 10. årgang, og en børnehave med ca. 80 børn.

Th. Langs Skole lægger vægt på:

  • respekt for det enkelte menneske
  • en stærk flerlærerordning og udvidet teamsamarbejde
  • et højt fagligt niveau, hvor musiske, kreative og kropslige aktiviteter er en del af den daglige undervisning
  • samarbejde og medbestemmelse

Stillingen er en fastansættelse, enten fuld tid eller deltid. Med start hurtigst muligt.

Ansættelse sker efter de overenskomstmæssige regler, som er aftalt mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved de frie grundskoler. Dertil kommer et lokallønstillæg.

Hvis du vil vide mere om skolen, kan du læse på www.thlang.dk

Hvis du ønsker at søge stillingen, forventer vi, at du besøger os.
Vi laver 2 rundvisninger tirsdag d.5.8. kl.15 og onsdag d.6.8. kl.16. Du tilmelder dig rundvisning ved at skrive til job@thlang.dk
Eventuelle henvendelser kan ske fra uge 32 til Henrik på 20 42 15 44.

Ansøgningsfrist er søndag d.10.8. Vi forventer, at der er samtaler i uge 34.

 

Din ansøgning mailer du til job@thlang.dk

 

 

Vi glæder os til at høre fra dig.